Hvad er PCB?

Hvad er PCB helt konkret?

PCB (polychlorerede biphenyler) er en gruppe på over 200 beslægtede industrikemikalier, der blev fremstillet fra 1930'erne og frem. De blev populære i byggeriet, fordi de gjorde materialer bløde, elastiske, holdbare og brandhæmmende - perfekte egenskaber til fuger og forseglinger, med en meget alvorlig bagside.

PCB nedbrydes ekstremt langsomt i naturen og ophobes i fødekæden og i kroppens fedtvæv. Derfor regnes PCB i dag blandt de farligste miljøgifte overhovedet og er reguleret internationalt som POP-stof (persistent organisk miljøgift) under Stockholm-konventionen.

Historik: fra vidundermiddel til forbud

PCB’s danske historie i byggeriet er kort og skarpt afgrænset - og det er netop derfor, byggeåret er så stærkt et pejlemærke:

• Ca. 1950: PCB begynder at blive brugt i danske byggematerialer - især elastiske fuger, termoruder og visse malinger og gulvmasser.
• 1950-1977: hovedperioden. Er din bygning opført eller renoveret her, er PCB en reel mulighed.
• 1977: PCB forbydes i åbne anvendelser i byggeriet (fuger, maling m.v.) - derfor slutter risikoperioden her.
• 1986: totalforbud i Danmark, også for lukkede anvendelser som kondensatorer og transformere.
• 2001: Stockholm-konventionen gør PCB til et globalt reguleret POP-stof; i EU gør POP-forordningen affald med PCB over 50 mg/kg til farligt affald, der skal destrueres.

Hvor sidder PCB?

PCB findes typisk i bygninger opført eller renoveret i perioden ca. 1950-1977. De klassiske kilder er bløde fugematerialer og forseglinger.

• Elastiske fuger om vinduer, døre og dilatationsfuger
• Termoruder (forseglingen mellem glassene)
• Maling og gulvbelægninger
• Lim og fugemasse indendørs

Sundhedseffekter: derfor er PCB forbudt

PCB er klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker, og stofferne er hormonforstyrrende: de kan påvirke immunforsvaret, forplantningsevnen, fosterudvikling og stofskiftet. Effekterne kommer typisk ikke af en enkelt kontakt, men af længere tids påvirkning - PCB ophobes i kroppens fedtvæv og udskilles kun langsomt.

Det er vigtigt at holde to ting adskilt: at bo i et hus med PCB-fuger er ikke en akut fare, men bearbejder du fugerne - skærer, sliber eller river dem ud uden forholdsregler - frigiver du støv og dampe, som du indånder direkte. Derfor handler reglerne om netop renoverings- og nedrivningssituationen.

De tre veje ind i kroppen

PCB optages i kroppen ad tre veje - og alle tre er relevante i en bygning fra perioden:

• Indånding: PCB afdamper langsomt fra fuger og maling til indeluften og binder sig til støv. I bygninger med meget PCB kan indeluften være målbart belastet - og ved slibning eller skæring i materialet stiger niveauet voldsomt.
• Kost: for befolkningen som helhed er fødevarer (især fed fisk) den største kilde, fordi PCB ophobes i fødekæden. Det kan du ikke ændre på i dit hus - men det er baggrunden for, at myndighederne vil holde al ekstra eksponering nede.
• Hudkontakt: direkte berøring af PCB-holdig fugemasse eller forurenet støv, fx under prøvetagning eller nedrivning uden handsker.

Hvorfor er det vigtigt før renovering?

PCB kan sprede sig til nabomaterialer og støv, og affald med PCB over visse grænser er farligt affald, der skal håndteres særskilt. Derfor skal det kortlægges, før du river ned eller renoverer, så det ikke blandes med rent affald. Se reglerne og grænseværdierne i vores guide om PCB-affald.

Den nationale handlingsplan og screeningspligten

PCB i bygninger blev for alvor sat på dagsordenen med den nationale handlingsplan for PCB i bygninger fra 2011. Den førte blandt andet til Sundhedsstyrelsens aktionsværdier for PCB i indeluft og til en egentlig screeningspligt i affaldsreglerne.

I dag står screeningspligten i bygge- og nedrivnings­affalds­bekendt­gørelsen (BEK 496 § 4), og den hænger ikke på byggeåret. Giver arbejdet mere end 1 ton affald, eller skifter du termoruder, der kan være fra 1950-1977, skal bygningen miljøscreenes for problematiske stoffer, PCB iberegnet, og kortlægges, hvis screeningen giver mistanke. Perioden 1950-1977 er det, der gør mistanken om PCB stærk; screeningen afgør, om der skal tages prøver, og prøvesvarene afgør, hvordan affaldet skal klassificeres og anmeldes.

Risikoår: ca. 1950-1977

PCB blev brugt i byggematerialer fra omkring 1950 til 1977 og derefter forbudt. Er din bolig - eller den seneste større renovering - fra den periode, er fuger, termoruder og maling det, du skal have vurderet, før du river ud. Byggematerialer fra efter 1977 indeholder som udgangspunkt ikke PCB.

Som med asbest tæller materialets alder, ikke kun husets: et ældre hus kan have fået nye termoruder og fuger i 1970, som godt kan indeholde PCB.

Et eksempel

Du skal skifte vinduerne i en ejendom fra 1968. De bløde fuger omkring karmene og forseglingen i de gamle termoruder kan indeholde PCB - og fordi PCB vandrer ud i murværket omkring fugen, kan selv de tilstødende mursten være forurenede.

Ved at få en prøve af fugen analyseret, før vinduerne rives ud, ved du, om fugerne og de nærmeste materialer skal håndteres som farligt affald - i stedet for at ende i en almindelig container.

Sådan tester du

Du tager en lille prøve af fx fugen og sender den til et akkrediteret laboratorium, der måler PCB-indholdet. Saneo viser dig, hvor du bør teste ud fra byggeåret, og klassificerer svaret, så din affaldsanmeldelse bliver korrekt.

Fra mistanke til handling - rækkefølgen

Har du et hus fra perioden og et projekt på vej, er vejen fra mistanke til lovlig håndtering kort, når du tager trinnene i den rigtige rækkefølge:

Bemærk, hvad der IKKE står på listen: at rive fugerne ud “for en sikkerheds skyld”. Uden et måletal ender alt affaldet i den dyreste klasse - eller i den forkerte container. Testen er den billigste beslutning i hele forløbet.

• 1. Afgræns mistanken: er bygningen opført eller renoveret ca. 1950-1977, er fuger, termoruder og maling kandidater.
• 2. Test: udtag en lille prøve pr. fugetype, og få PCB-indholdet målt i mg/kg på et akkrediteret laboratorium.
• 3. Klassificér: måletallet placerer affaldet som rent, forurenet eller farligt - og afgør, om nabomaterialerne også skal undersøges.
• 4. Anmeld: affaldet skal anmeldes til kommunen, før arbejdet går i gang - send anmeldelsen mindst to uger før.
• 5. Sanér ved behov: er der påvist PCB over grænserne, skal materialet fjernes kontrolleret - se guiden om PCB-sanering.