Hvad er bly og tungmetaller?

Hvor sidder bly typisk?

Den hyppigste kilde er ældre maling - på vinduer, døre, paneler, facader og metal. Bly blev brugt i maling langt op i tiden, så også bygninger nyere end asbest- og PCB-vinduerne kan have blyholdig maling.

Hvornår blev bly brugt? Årstal og materialer

Bly optræder i flere forskellige produkter med hver deres tidsperiode - derfor kan byggeåret afgrænse mistanken, men aldrig frikende malingen. De vigtigste at kende er:

Fordi de forskellige anvendelser overlapper og strækker sig over næsten hele 1900-tallet, tester en miljøkortlægning som udgangspunkt al ældre maling, der skal bearbejdes eller rives ned - uanset præcist byggeår.

• Blyhvidt: hvidt pigment i oliemaling - brugt på træværk, vinduer og paneler frem til omkring 1950'erne.
• Blymønje: den karakteristisk rød-orange rustbeskyttende grunder på jern og stål (rækværk, tage, konstruktioner) - brugt frem til omkring 1980'erne.
• Bly som pigment og tørremiddel (sikkativ): tilsat almindelig alkyd- og oliemaling i mindre mængder langt op i tiden.
• Metallisk bly: inddækninger, skotrender og lodninger - bruges i visse anvendelser endnu.

Grænseværdier: hvornår er blyholdigt affald farligt?

Laboratoriet måler blyindholdet i mg/kg, og tallet afgør affaldsklassen. De grænser, der i praksis anvendes på byggeaffald i Danmark, er:

Grænserne for bly er vejledende (kommunal praksis efter Miljøstyrelsens kriterier) og kan variere fra kommune til kommune - modsat fx PCB-grænsen på 50 mg/kg, som er bindende EU-ret. Gamle blyholdige malingslag kan sagtens måle langt over 2.500 mg/kg, så et farligt-svar er ikke usædvanligt.

• Under 40 mg/kg: rent - kan håndteres som almindeligt byggeaffald.
• 40-2.500 mg/kg: forurenet - skal udsorteres og bortskaffes særskilt efter kommunens anvisning.
• Over 2.500 mg/kg: farligt affald - skal håndteres, anmeldes og afleveres som farligt affald.

Bly i tag, inddækninger og lodninger

Bly er ikke kun maling. På ældre huse sidder der ofte metallisk bly som inddækninger omkring skorstene og ovenlys, i skotrender og som lodninger i zinktagrender - og blyplader bruges stadig som inddækningsmateriale i visse anvendelser.

Metallisk bly håndteres anderledes end blyholdig maling: rene blyinddækninger er metal med en reel genanvendelsesværdi og afleveres som blyskrot til metalgenanvendelse - ikke som malingsaffald. Men er blyet malet, eller sidder det sammen med andre materialer, skal fraktionen vurderes, før den kan klassificeres. Din affaldsanmeldelse skal skelne mellem de to.

Hvor farligt er bly egentlig?

Bly er en klassisk kumulativ gift: kroppen kommer kun langsomt af med det, så mange små doser over tid bygger op. Det rammer især nervesystemet - og børn er langt mere følsomme end voksne, fordi deres hjerne er under udvikling, og fordi de indtager mere støv (hænder i munden). Også gravide bør holde sig helt fra arbejde med blyholdig maling.

Den typiske eksponering i en bolig er ikke malingen på væggen, men STØVET fra den: slibning, afbrænding og nedrivning uden forholdsregler kan sprede blystøv i hele huset, hvor det lægger sig i gulvsprækker og tekstiler og hvirvles op igen længe efter, at arbejdet er slut. Det er derfor, reglen er så enkel: kend indholdet, før du forstyrrer malingen - og arbejd vådt, aldrig tørt, hvis der er bly i den.

Hvorfor betyder det noget for affaldet?

Når malet træ, metal eller murværk rives ned, kan blyindholdet gøre affaldet farligt. Det afgør, om fraktionen må køres som almindeligt byggeaffald eller skal håndteres som farligt affald - og det skal stå i din affaldsanmeldelse.

Andre tungmetaller end bly

Bly er den hyppigste, men ikke den eneste. Ældre maling kan også indeholde cadmium, og kviksølv gemmer sig i tekniske komponenter som gamle termostater, kontakter, lysstofrør og visse målere. Fælles for dem er, at de er sundhedsskadelige og kan gøre affaldet farligt, hvis indholdet er højt nok.

Derfor ser en miljøkortlægning ikke kun efter bly, men efter tungmetaller bredt - især i maling og i de tekniske installationer, der skal rives ud.

XRF-måling eller laboratorieanalyse?

Professionelle rådgivere bruger ofte en håndholdt XRF-scanner (røntgenfluorescens), der på få sekunder måler metalindholdet direkte på væggen. Det er et fremragende screeningsværktøj: hurtigt, ikke-destruktivt og godt til at finde ud af, HVOR der bør tages prøver.

Men XRF måler på overfladen og skelner ikke sikkert mellem malingslagene - og til affaldsklassificering er det laboratorieanalysen af en fysisk prøve (alle malingslag skrabes af ned til underlaget), der leverer den måleværdi i mg/kg, kommunen og modtageanlægget kan bruge. Som privat behøver du ikke XRF-trinnet: du skraber en prøve efter vejledningen og lader det akkrediterede laboratorium svare.

Hvornår kræver blyholdig maling egentlig blysanering?

Blysanering - kontrolleret fjernelse af blyholdig maling - er ikke automatisk påkrævet, bare fordi malingen indeholder bly. Så længe malingen sidder urørt på væggen, er den normalt ikke et problem. Behovet opstår, når malingen skal FORSTYRRES: slibning, afbrænding, sandblæsning eller nedrivning af det malede materiale spreder blystøv, og så skal arbejdet udføres med støvbekæmpelse og værnemidler - og affaldet håndteres efter sin klasse.

Modsat asbest er der intet autorisationskrav for blysanering - men Arbejdstilsynets regler om arbejde med blyholdige materialer gælder, når arbejdet udføres erhvervsmæssigt. Hvornår det er en gør-det-selv-opgave, og hvornår du bør hyre et firma, afhænger af omfang og indhold: læs vores dedikerede guide om blysanering, før du sliber eller river ned.

Et eksempel

Du skal file gamle, malede vinduer af og male dem om. Malingen er fra 1972 og kan indeholde bly. Sliber eller brænder du den af uden at vide det, spreder du blystøv omkring dig og indånder det selv - og afskrabet bliver farligt affald.

Tager du i stedet en prøve af malingen først, får du et indhold målt i mg/kg. Ligger det over grænseværdien, ved du, at afskrabet skal håndteres som farligt affald, og at du skal beskytte dig under arbejdet.

Sådan tester du

Du tager en prøve af malingen (eller det malede materiale) og sender den til et akkrediteret laboratorium, der måler indholdet i mg/kg. Saneo klassificerer værdien efter grænseværdierne og sætter den rigtige EAK-kode på fraktionen.