PCB-affald: grænseværdier, regler og bortskaffelse

Klassifikationen: tre klasser, to grænser

PCB-affald klassificeres efter det målte indhold i mg/kg, og klassen afgør hele den videre håndtering:

De to grænser har forskellig retlig vægt: 50 mg/kg er en bindende EU-grænse (POP-forordningen — affald over grænsen SKAL destrueres, så PCB’en fjernes fra kredsløbet), mens 0,1 mg/kg er Miljøstyrelsens vejledende praksis for, hvornår byggeaffald ikke længere er rent. Dertil kommer genanvendelsesgrænsen: materialer med over 2,0 mg/kg PCB må ikke nyttiggøres — fx som knust genbrugsbeton — selv om de ligger under farligt-grænsen.

• Under 0,1 mg/kg: rent byggeaffald — håndteres som normalt.
• 0,1–50 mg/kg: forurenet — udsorteres og bortskaffes særskilt efter kommunens anvisning (typisk deponi eller forbrænding); må ikke genanvendes frit.
• Over 50 mg/kg: farligt affald — skal destrueres på godkendt anlæg (typisk højtemperaturforbrænding); må aldrig deponeres eller genanvendes.

Nabomaterialer: forureningen er større end fugen

PCB vandrer fra fugen ud i de materialer, den sidder op ad — mursten, beton, puds og træ — og binder sig i støv. Derfor kan du ikke nøjes med at klassificere selve fugemassen: nabomaterialerne skal vurderes (og ved påvist PCB typisk også analyseres), fordi de kan være forurenet eller farligt affald, selv om de ligner rent murværk.

I praksis betyder det, at en PCB-holdig fuge ofte gør tre fraktioner ud af én: fugemassen (ofte farligt affald), en kant af det tilstødende materiale (ofte forurenet) og resten af murværket (rent, når prøverne bekræfter det). Kortlægningen tegner de grænser — og uden den ender alt i den dyreste klasse eller, værre, i den forkerte container.

Anmeldepligt: senest 14 dage før

Bygge- og anlægsaffald skal anmeldes til kommunen senest 14 dage, før arbejdet går i gang, når projektet frembringer mere end 1 ton affald, berører mere end 10 m² — eller når der opstår farligt affald. PCB-affald over grænserne udløser altså anmeldepligten i sig selv, uanset mængde.

Anmeldelsen sker digitalt via bygningsaffald.dk med MitID, og den skal beskrive fraktionerne, mængderne og klassificeringen. Saneo danner den forudfyldte anmeldelse ud fra din kortlægning og dine laboratoriesvar — se affaldsanmeldelse: sådan gør du.

Transportør og modtageanlæg: hvem gør hvad?

Fra containeren til destruktionen er der to roller, du skal kende. Transportøren er den, der fysisk kører affaldet — erhvervsmæssig transport af affald kræver registrering i Affaldsregistret, og for visse mængder farligt gods gælder ADR-reglerne. Bruger du et saneringsfirma, står det typisk for transporten eller hyrer en registreret transportør.

Modtageanlægget er det godkendte anlæg, der tager imod hver fraktion — og her er ansvaret dit: det er dig som anmelder, der vælger og oplyser modtageanlægget for hver fraktion i anmeldelsen. Saneo forudfylder klassifikation, mængder og EAK-koder, men vælger ikke anlæg på dine vegne — valget af godkendt modtager er anmelderens, og ansvaret for korrekt bortskaffelse følger med. Kommunen kan anvise, hvis du er i tvivl om, hvilke anlæg der må modtage farligt PCB-affald.

EAK-koder for PCB-affald

Hver fraktion får en EAK-kode (Det Europæiske Affaldskatalog), der fortæller modtageanlægget præcis, hvad affaldet er. Den klassiske kode for PCB-holdigt byggeaffald er 17 09 02* — “bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende PCB” — som blandt andet dækker PCB-holdige fugemasser, gulvbelægninger og termoruder. Stjernen markerer farligt affald.

Mange kapitel 17-koder findes i par (såkaldte spejlindgange): en farlig kode med stjerne og en tilsvarende ufarlig uden. Det er laboratoriesvaret, der afgør, hvilken af de to der er den rigtige — endnu en grund til, at klassificeringen skal bygge på målinger, ikke på gæt. Saneo sætter koderne automatisk ud fra dine prøvesvar.

Sådan får du målt indholdet

Hele kæden starter med et tal: PCB-indholdet i mg/kg. Med Saneo Selv (995 kr) udtager du selv en lille prøve af fugen efter vejledningen og afleverer den på nærmeste Eurofins-afhentningssted — Saneo bestiller og betaler analysen hos et akkrediteret laboratorium, lægger den oveni prisen, så du ser totalen før betaling, og klassificerer svaret med de rigtige EAK-koder i din forudfyldte affaldsanmeldelse.