PCB i fuger og termoruder

Hvorfor lige fuger og termoruder?

PCB blev tilsat bløde, holdbare byggematerialer fra omkring 1950 til 1977. De to klassiske kilder er de elastiske fuger omkring vinduer og døre samt forseglingen i termoruder (kantforseglingen mellem de to glas). Begge dele blev brugt i stor stil i netop den periode.

Er din bolig eller den seneste vinduesudskiftning fra perioden, bør fuger og termoruder vurderes, før de rives ud.

Sådan ser PCB-fuger ud (og hvorfor du ikke kan se det)

En PCB-holdig fuge ligner enhver anden ældre elastisk fuge: en blød eller halvhård masse i grå, brun, sort eller hvidlig nuance, typisk i overgangen mellem vindueskarm og murværk, mellem betonelementer eller som dilatationsfuge i facaden. Med alderen bliver den ofte hård, revnet eller krakeleret i overfladen - men det siger intet om indholdet.

Der findes ingen synlige kendetegn, farver eller lugte, der afslører PCB. Fuger fra præcis samme årgang kan være med og uden PCB, alt efter hvilket produkt håndværkeren brugte. Det eneste, du kan bruge til at afgrænse mistanken, er perioden (ca. 1950-1977) - og det eneste, der kan afgøre sagen, er en laboratorieanalyse af et lille stykke af fugen.

PCB spreder sig - derfor er det vigtigt før renovering

PCB “vandrer” fra fugen ud i de tilstødende materialer - mursten, beton, puds - og i støv. Det betyder, at forureningen kan være større end selve fugen, og at affaldet ikke uden videre kan blandes med rent byggeaffald.

Derfor skal PCB kortlægges, før du river ned eller skifter vinduer, så de forurenede fraktioner kan udskilles og håndteres for sig.

Grænseværdier: hvornår er fugen farligt affald?

Laboratoriet svarer med et PCB-indhold i mg/kg, og det tal afgør, hvordan fugen - og de forurenede nabomaterialer - skal bortskaffes. Grænserne er:

Grænsen ved 50 mg/kg er bindende i hele EU (POP-forordningen), mens grænsen ved 0,1 mg/kg er Miljøstyrelsens vejledende praksis for, hvornår affald ikke længere er rent. For genanvendelse gælder desuden en særlig grænse: byggematerialer med over 2,0 mg/kg PCB må ikke nyttiggøres som fx knust genbrugsbeton.

Gamle fuger måler ikke sjældent i tusinder af mg/kg - altså langt over farligt-grænsen. Derfor er det reglen snarere end undtagelsen, at en påvist PCB-fuge skal håndteres som farligt affald.

• Under 0,1 mg/kg: rent - kan håndteres som almindeligt byggeaffald.
• 0,1-50 mg/kg: forurenet - skal udsorteres og bortskaffes særskilt (typisk deponi eller forbrænding efter kommunens anvisning), må ikke genanvendes frit.
• Over 50 mg/kg: farligt affald - skal destrueres (typisk højtemperaturforbrænding på godkendt anlæg), aldrig deponeres eller genanvendes.

Hvad koster det at teste - og hvad koster det at fjerne?

At teste er den billige del: hos Saneo (fra 2.500 kr inkl. moms) udtager en fagperson fugeprøverne de rigtige steder, og laboratoriedelen - vejledende 750 kr inkl. moms pr. prøve - bestiller og betaler Saneo og viderefakturerer, så totalen står i tilbuddet.

At fjerne fugerne er den dyre del - men prisen afhænger helt af prøvesvaret. Måler fugen under 0,1 mg/kg, er der slet ikke tale om sanering; håndværkeren skifter vinduerne som normalt. Over grænserne skal fugen skæres ud kontrolleret, og som vejledende markedsniveau koster PCB-fugesanering typisk 400-900 kr pr. løbende meter - vejledende, ikke et tilbud, og ikke en Saneo-pris (Saneo udfører ikke sanering). Testen er altså få hundrede kroner mod en sanering, der prissættes pr. meter - og et “ikke påvist” kan spare dig hele saneringsregningen.

Fjernelse af PCB-fuger: hvad koster PCB-sanering?

Selve saneringen foregår ved, at fugen skæres ud med kontrolleret støvopsamling, og at der typisk også fjernes en kant af det tilstødende materiale (mursten, beton eller puds), som PCB’en er vandret ud i. Bagefter kontrolleres der, og affaldet bortskaffes efter sin klasse. Det, der driver prisen, er antallet af løbende meter, hvor forurenet nabomaterialet er, adgangen (stillads ved facadefuger) og bortskaffelsen.

Vil du have hele regnestykket - vejledende priser pr. løbende meter, pr. termorude og pr. ton affald, og hvordan du indhenter en fair pris - så læs vores dedikerede guide om PCB-sanering: pris, proces og regler. Kort fortalt: kortlægningen kommer altid først, for uden måletal kan intet firma prissætte opgaven præcist.

PCB i indeklimaet: aktionsværdier

PCB afdamper langsomt fra fuger og maling til indeluften. Derfor har Sundhedsstyrelsen fastsat to aktionsværdier for PCB i indeluft (målt i nanogram pr. kubikmeter): en nedre værdi, hvor niveauet bør nedbringes inden for en årrække, og en øvre, hvor der skal gribes ind hurtigt. Ligger luften under den nedre aktionsværdi, kræver myndighederne ingen indsats.

Indeluftmåling er en anden disciplin end materialeprøven: materialeprøven afgør, om FUGEN indeholder PCB (og hvordan affaldet skal håndteres), mens en luftmåling afgør, om INDELUFTEN er belastet nok til, at der bør gøres noget, selv om du ikke skal renovere. Har du fået påvist høje PCB-værdier i fuger indendørs, kan en luftmåling hos en rådgiver være et fornuftigt næste skridt.

Termoruder: hvornår er ruden et problem?

I termoruder fra perioden sidder PCB’en i kantforseglingen - den bløde masse mellem de to lag glas langs rudens kant. Så længe ruden sidder hel i karmen, afgiver den normalt kun lidt til omgivelserne; problemet opstår, når ruden skal skiftes eller knuses, og forseglingen bliver til affald.

Mange termoruder har et produktionsår stemplet i afstandsskinnen mellem glassene - kig efter et årstal langs rudens kant. Er ruden fra ca. 1950-1977, skal den håndteres som muligt PCB-holdig: Ruden tages ud hel, bortskaffes som PCB-affald efter analyse eller efter kommunens anvisning, og den må aldrig knuses i en blandet container. Ruder fra efter 1977 er som udgangspunkt ikke et PCB-problem.

Sådan tester og anmelder du

Der udtages en lille prøve af fx fugen, og den sendes til et akkrediteret laboratorium, der måler PCB-indholdet. Hos Saneo (fra 2.500 kr) afgør byggeåret, hvor der skal testes, en fagperson udtager prøverne, og svaret klassificeres, så din affaldsanmeldelse til kommunen bliver korrekt - med de rigtige EAK-koder på de forurenede fraktioner.