Kræver et drivhus bygge­tilladelse?

Kort svar

Et drivhus er sekundær bebyggelse og kræver ingen byggetilladelse, når grundens sekundære bebyggelse tilsammen er på højst 50 m². Det er den samme undtagelse, som gælder carporte, garager og udhuse.

Fritagelsen gælder kun, når bygningen ikke er integreret i den primære bebyggelse, placeres på terræn og udføres efter de præ-accepterede brandløsninger i vejledningen til kapitel 5.

Ligger grunden i landzone, kan der være en tilladelse mere i spil - men et drivhus i tilknytning til en bolig er undtaget også dér (planloven § 36). Se afsnittet om landzone nedenfor.

Drivhuset tæller med i grundens samlede areal

Grænsen gælder summen af al sekundær bebyggelse på grunden, ikke drivhuset alene. Har du i forvejen en carport på 25 m² og et skur på 10 m², er der 15 m² tilbage inden for undtagelsen på et fritliggende enfamiliehus.

Kommer totalen over grænsen, kræver byggeriet en byggetilladelse. Drivhusets glasflader eller lette konstruktion ændrer ikke på det - det er arealet, der tæller.

Landzone: en anden tilladelse - men som regel ikke for et drivhus

I landzone administreres byggeri efter planloven ved siden af bygningsreglementet, og hovedreglen i planlovens § 35 er, at nyt byggeri kræver en landzonetilladelse fra kommunen. Den følger ikke med byggetilladelsen, og undtagelsen i bygningsreglementet fritager ikke for den.

Men § 35 slutter med et forbehold for § 36, og dét er netop drivhusets. Garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger på højst 50 m² er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, når de opføres i tilknytning til et enfamiliehus eller sommerhus, og der ikke oprettes en ny bolig (planloven § 36, stk. 1, nr. 8). Til- og ombygning af et helårshus er undtaget, så længe husets samlede bruttoetageareal bliver på højst 500 m² (nr. 10).

Står drivhuset altså i haven ved boligen, er på højst 50 m², og bliver der ikke en ny bolig ud af det, skal du ikke søge landzonetilladelse - heller ikke i landzone. Skal drivhuset derimod stå for sig selv ude på marken, uden tilknytning til boligen, eller er det erhvervsmæssigt gartneri, er du uden for undtagelsen, og så er det kommunen, der skal spørges.

Er du i tvivl om, hvilken zone din ejendom ligger i, står det på ejendommens oplysninger sammen med lokalplanen.

Byggeretten gælder uanset zone

Uanset zone skal drivhuset overholde de samme byggeret-grænser som al anden sekundær bebyggelse:

• Mindst 2,5 m til naboskel og sti, og mindst 2,5 m mod vej (BR18 § 177). En vejbyggelinje efter vejlovgivningen kan kræve mere - typisk 5 m - og den skal du slå op hos kommunen
• Tættere end 2,5 m på skel: højst 2,5 m højt og højst 12 m sider mod det skel
• Bebyggelsesprocenten skal holde (30 % for et fritliggende hus, 40 % for et rækkehus, 15 % for et sommerhus)
• Ved et sommerhus er tallene andre: højst 1 etage, tag højst 5 m, ydervæg højst 3 m langs mindst én langside, og mindst 5 m til skel mod nabo og sti (BR18 § 178). Sekundær bebyggelse ved et sommerhus må rykke ned til 2,5 m fra skel, men ikke tættere (§ 182, stk. 2)
• Registrering i BBR, når drivhuset står færdigt